Kejserdalen · Motocross · Fællesskab
Frederiksborg Amts Motorklub er en klub med hjertet på det rette sted.
Vi prøver at inkludere alle medlemmer med sociale arrangementer, med motocross som omdrejningspunkt. Vi mener nemlig at der skal kunne være plads til alle.
I forlængelse af dette, bakker vi naturligvis op om DMU's Fairplay som har fokus på respekt, ansvar & sammenhold. Sammen værner vi alle sammen om gode og trygge rammer, så alle kan dyrke motocross.
Vores bane ligger i det naturskønne område ved Fredensborg. En varieret bane med hop, sving og bakker der udfordrer kørere på alle niveauer.
Motocross udøves på specielle motorcykler og baner med varierende terræn. Sporten kræver god kondition og bruger alle dine muskler.
Du skal bruge hjelm, briller, handsker, støvler, brystbeskytter og selvfølgelig en motocross-maskine. Vi hjælper gerne med rådgivning.
Læs nærmere om hold og prøvekørsel, skaf en cykel og tilpas dit udstyr. Vi sørger for du føler dig velkommen fra dag ét.